|
|
|
|
|
|
|
30-6 En sær gammel kone er flyttet ind hos mig.
!!!!!!!
Jeg ved ikke hvem hun er, eller hvor hun kommer fra. Jeg har ikke inviteret hende. Pludselig en dag var hun der bare. Hun er en snu størrelse. Det meste af tiden holder hun sig af vejen. Men hvis jeg går forbi et spejl, kan jeg få et glimt af hende.
Hvis jeg stiller mig foran spejlet, så står hun der og dækker næsten hele mig, så jeg ikke kan se mit eget skønne spejlbillede. Jeg har forsøgt at råbe til hende, at hun skal forsvinde, men hun råber bare tilbage. Jeg synes det er ret ondt.
Hvis hun nu har tænkt sig at blive hængende her hos mig, så synes jeg i det mindste at hun kunne betale en slags husleje eller noget, men nej. Finder af og til lidt småpenge i en lomme eller under hynderne i sofaen, men det forslår jo ikke noget. Sagen er nemlig den at jeg tror - selvom jeg helst ikke vil drage nogen forhastede konklusioner - at hun stjæler fra mig. Hver gang jeg har været forbi hæveautomaten og hentet nogle penge, så forsvinder de bare!! JEG kan jo ikke under nogen omstændigheder, selv have sløset så mange penge væk. Min eneste forklaring må være at konen stjæler. Hun ligner en der har hårdt brug for nogle foryngelseskure, så det er sikkert det pengene går til.
Men det er ikke kun penge der forsvinder. Mad har en mærkelig tendens til på uforklarlig vis at forsvinde, specielt sådan noget som chokolade, vin og andet lækkert. Jeg kan slet ikke have den slags hjemme mere, hun virker til at være konstant lækkersulten. Men hun burde passe lidt på, kiloene kommer stærkt. Jeg tror at hun forstår problemet. Det er i hvert fald helt sikkert, at hun har pillet ved min badevægt, så at den viser for meget, når jeg stiger op på den, og på den måde får hun mig til at tro, at jeg har spist det hele og har taget på.
Stakkels kone, af et gammelt menneske at være er hun temmelig barnlig. Hun ændrer på mit tøj, så det ikke længere passer mig. Bagefter roder hun i mine papirer og andre ting, så jeg ikke kan finde noget længere. Dette er særligt svært at klare, da jeg jo altid har været ordensmenneske med styr på tingene. Hun kan endda finde på at rode med mine videobånd, så jeg kommer til at optage oveni noget, der skulle have været gemt.
Hun finder på de mærkeligste ting for at drille mig. Bogstaverne i min post og aviser visker hun ud, så jeg knapt kan se hvad der står. Fjernsynets og radioens lyd har hun pillet ved, så jeg kun hører en mumlen. Trappetrinene har hun hævet og støvsugeren er blevet tungere. Hun sætter superlim på pakker, dåser og flasker, så jeg ikke kan åbne dem.
Synes I måske, at hendes måde at takke for min gæstfrihed er retfærdig?? Om natten snorker hun så højt, at jeg vågner.....meget forstyrrende. Hun følger efter mig hvor jeg end går. Når jeg er i en tøjbutik for at prøve noget nyt - så prøver hun nøjagtig samme stykke tøj og stiller sig foran mig i prøverummet, så jeg ikke kan se mit spejlbillede. Det eneste jeg kan se, er hvor dårligt tøjet sidder på hende.
Jeg troede ikke at hun kunne finde på mere for at irritere mig...men hvad tror I der skete, da jeg skulle have taget et nyt pasfoto?? Netop som blitzen glimtede stillede konen sig ind foran mig.
SÅ NU ER JEG NØDT TIL AT HAVE HENDE I MIT PAS DE NÆSTE 10 ÅR!!!!
Sparerunde igen - igen
Teksten på servicen på fremtidens plejehjem kunne være et skilt synligt hængt op:
Velkommen til den elektroniske service:
Tast 1 for mad Tast 2 for piller Tast 3 for toiletbesøg. Du er nr. 15 i køen, men husk ventetiden er gratis
Kig nedad og se og læs
Kærlighed kommer i alle størrelser😀
Hvis benzinen bliver ved med at stige
Afterskiing
Jeg fryser mine fødder ! Og du synes du har problemer min ven
Rigtige venner lader dig aldrig gøre noget, du vil fortryde næste dag.
|
|
|
|