1. december Nissefaranders og hans raske nisseunger, Sylvester og Valdemar, har haft så travlt op til denne jul. De har nemlig lavet sig en mellemting mellem en cykel og en vogn, - og de er meget stolte over det flotte resultat. Nå, men det er da også en både pæn og solid vogn, en de rigtigt kan køre hurtigt med, selv med et stort læs på. De tre nisser er nu på vej ud for at hente Oldemor, så hun som sædvanlig kan fejre julen sammen med hele nissefamilien i kæmpehøjen. Oldemor er noget helt for sig selv, hun elsker sine oldeunger - altid er hun i strålende humør og fuld af sjov og gode ideer - næh, en jul uden hende, den ville der ikke være noget ved

2. december Da nissefaranders og Valdemar og Sylvester har kørt et stykke tid, bliver det et ganske forfærdeligt snevejr. Ja, det sner så tæt og kraftigt, at vognen kører fast i sneen, ikke tale om, at den vil rokke sig ud af stedet. - Det gik ellers lige så godt, hvad gør vi nu? spørger nissefaranders lidt trist. - Du kan da prøve at ringe rigtigt højt og larmende med klokken, så kommer der nok nogle venner og hjælper os, foreslår Sylvester og Valdemar. - Nej, det nytter ikke, siger nissefaranders, - alle vore venner bor jo langt herfra, og om jeg havde ti klokker, kunne de ikke høre os. Her omkring er der kun en masse dyr, og de kan i hvert fald ikke hjælpe os, højst le ad os.

3. december Selvom det var besværligt, var der ikke andet at gøre end at tage vognen på nakken og trave afsted til fods. Det var jo ikke ligefrem det, de havde tænkt sig, da de tog hjemmefra med det dejlige køretøj. Valdemar og Sylvester pustede som en ballon, som luften var ved at gå ud af, de havde allerede tabt deres gode humør. - Hør, jeg synes, at vognen bliver tungere og tungere, stønnede nissefaranders, - men det er måske fordi jeg er ved at være træt. Nå, 'han havde jo heller ikke set, at en grævling, Mikkel Ræv og et par harer var sprunget op på vognen for at få en køretur. Dyrene fandt, at det var en let måde at komme frem på i den dybe sne. De morede sig dejligt og håbede, at turen ville blive meget, meget lang.

4. december Heldigvis holdt det op igen med at sne, og vejen blev atter god at køre på, humøret kom også tilbage. - Hej, råbte en glad grisebasse, - I gi'r vel ikke en køretur? Jeg har kun en gang før prøvet at køre i en vogn, men det var en gammel grisevogn, og den rystede så voldsomt, at jeg blev ganske svimmel. Sådan en flot vogn som jeres har jeg aldrig set før. Nissefaranders blev meget glad for at høre, at grisebassen var lige så begejstret for vognen som han selv var. - Hop op, lille ven, sagde han, - men skynd dig, for vi har travlt, vi skal ud at hente oldemor. - Bare jeg også havde en oldemor, sagde grisebassen, - men det har jeg desværre ikke, må jeg køre med ud at hilse på jeres?

5. december Selvfølgelig fik grisebassen lov til at køre med, den sprang op på vognen - lige i skødet på lille Sylvester. Men ak og ve, grisebassen var, selvom den ikke var så stor, alt for tung - så hjulene brasede sammen. Den køretur, som den havde glædet sig så meget til, sluttede inden den var begyndt. Ja, så må vi vist til at tænke, sagde nissefaranders og kiggede på den ødelagte vogn, - men da vi nu er fire om det, finder vi vel ud af en eller anden måde at reparere den på.

6. december Det eneste grise bassen kunne finde ud af var, at den ville hjem til gården, hvor den boede. Havde den ikke fået en køretur, havde den da prøvet at sidde på den dejlige vogn. Nissefaranders og Sylvester og Valdemar travede ned til en mose, hvor en af deres gode venner boede. Der fik de nogle brædder, næsten helt nye, en hammer, en sav og lommerne fyldt med store søm. - Jeg har fået en vældig god ide, sagde nissefaranders, - I kan ikke gætte, hvad vi nu skal lave. Valdemar og Sylvester var meget spændt på, hvad det kunne være, for gode ideer var ellers ikke noget nissefaranders fik flest af.

7. december I løbet af kort tid lavede nisserne vognen om til en dejlig slæde. Det var der lige som lidt mere mening i, nu da vejene var dækket af sne. Sikken fart der kom på - humøret var atter højt - nissefaranders ringede med den store klokke, så alle kunne nå at komme af vejen, når de kom susende. - Hov, vent, stop, råbte en gås, - må vi ikke låne klokken, den laver sådant et herligt spektakel? Men nissefaranders ville ikke låne gåsen klokken, den kunne de ikke undvære, for når oldemor skulle hentes, skulle det være med festligt klokkeklang. - Jamen, så god tur, sagde gåsen, - og hils oldemor og glædelig jul. Nisserne hørte ikke noget, de var allerede langt borte.

8. december Efter en spændende tur gennem skoven nåede de endelig hjem til oldemor, hun stod parat og sprang dem glad i møde. - Davs og velkommen, råbte hun muntert, - nådada, hvor I er fint kørende. Der er masser af plads både til mig, Zuki og alle julegaverne. Jeg har ikke kørt i en slæde,siden jeg var barn, så det er over hundrede år siden. I kan tro, jeg glæder mig. Hun hoppede rundt om slæden for at se den fra alle sider. - Spring ned fra slæden, Valdemar og Sylvester, sagde hun, - så skal jeg nok selv bakse pakkerne på plads i en fart, det kan ikke gå hurtigt nok med at komme hjem til kæmpehøjen.

9. december Oldemor fik plads til alle pakkerne, og med Zuki på skødet og klokken i hånden susede de afsted. - Hej, mere fart på, meget mere fart på, råbte hun, - jeg skal nok blive hængende. Aldrig havde Sylvester 0g Valdemar spænet så hurtigt, men det var også ned af en meget lang bakke. - Farten må du ikke klage over, sagde nissefaranders, - inden vi får set os om, er vi hjemme, husk, vi kører i verdens bedste slæde. Forresten har Valdemar og Sylvester og jeg tænkt os at forære dig slæden i julegave, hvad siger du til det oldemor? - Næh, er det rigtigt? sagde oldemor, - det bliver den bedste julegave, jeg nogensinde har fået, I kan stole på, at den nok skal blive brugt flittigt.

10 december Desværre varede oldemors glæde ikke så længe. Under den vilde fart glemte nissefaranders at se sig for, så de busede lige mod en stor sten. Der lød et mægtigt brag - slæden blev til en gang pindebrænde og kunne aldrig mere blive til slæde igen. - Hør, hvad skete der dog? spurgte Sylvester og Valdemar forskrækket, mens de klamrede sig til stenen, som var skyld i uheldet. Men med hovedet dybt begravet i den dybe sne, var nissefaranders ikke i stand til at forklare noget. Zuki syntes, det var vældigt sjovt, men den havde jo heller ikke fået en væltetur, den sad både blødt og godt.

11. december Kommer jeg ikke kørende hjem til kæmpe¬højen, tænkte oldemor, så kommer jeg da ridende, og det er mindst lige så spændende. - Synes I ikke, at det er en festlig måde at komme frem på? spurgte hun fornøjet. Men nissefaranders og Valdemar og Sylvester havde svært ved at se det festlige ved turen. - Hør, kan vi ikke lade katten løbe ved siden af? spurgte nissefaranders forpustet. - Nej, og atter nej, svarede oldemor, - den er vant til at blive båret, det lille pus, og den kan ikke lide at få våde poter - og når jeg sidder med den på skødet, vejer den jo ikke noget.

12. december Næsten samtidig lagde nissefaranders og Valdemar sig ned i sneen - fuldstændigt udmattede. - Jeg er da heldigvis ikke spor træt, sagde oldemor, - hvil jer lidt, så finder jeg imens ud af, hvordan vi kommer hjem i en fart. I kan tro, at nissemorninna og Mathilde venter os med længsel. - Åh, bare jeg havde vinger på ryggen i stedet for alle de tunge pakker, sagde Sylvester. - Jeg kommer aldrig hjem til jul, hvis jeg skal gå på mine fødder. oldemor forsikrede ham, at hjem kom de - på en eller anden måde - de havde mistet slæden, men hun havde da hverken mistet humøret eller kræfterne.

13. december - Nå, sidder I alle godt? spurgte oldemor, - for så starter vi turen. Nu da nissefaranders ikke havde andet at gøre end at sidde og hvile sig, fik han besked på at synge en julesang, så de kunne komme i lidt julestemning. Det kan godt være, at nissefaranders sang - glade jul, dejlige jul - eller en anden smuk julesang. Men da oldemor hele tiden råbte et eller andet og kimede med den store klokke, kunne man ikke høre det. Der var rigtig gang i oldemors sutter, hun spænede afsted som en galophest og humøret var som sædvanligt højt hos hende. Ved I hvad et par sutter er, det er et par hjemmesko.

14. december - Hej, davs venner, råbte julemanden, som havde indhentet nisserne. - Hvis I har lyst til at køre med, så hop op med alle jeres pakker. I skal få en rigtig lufttur oppe mellem stjernerne, inden jeg sætter jer af hjemme ved kæmpehøjen. - Vi takker mange gange, sagde nissefaranders ivrigt, - sådant et tilbud siger vi skam ikke nej til. Og det forstår man jo så godt, for hvem vil ikke gerne køre en tur med selve julemanden i den smukke kane med de to rappe hjorte som forspand. Et øjeblik efter var alle tre nisser, Zuki og julepakkerne oppe i kanen og køreturen kunne begynde hjem til nissemor ninna og den dejlige julemad.

15. december Der var vældig fart på fra starten, op ad bakker, og ned ad bakker. Men - pludselig var de højt oppe i luften mellem alle stjernerne. Tju, hej, hvor det gik. Sylvester og Valdemar havde fået lov til at hænge på bagsmækken, det havde de jo prøvet før, så de vidste, at det var sjovt. Under turen fortalte julemanden dem, hvad de forskellige stjerner hed. Han sagde også, at når køreturen var forbi, skulle han hjem og hente en masse julegaver, som han skulle dele ud til de børn, der havde været meget artige. Oldemor spurgte julemanden, om han ikke ville dreje lidt til højre, for der var en lille hvid sky, hun gerne ville køre igennem. Selvfølgelig gjorde han det - Oldemor kunne man ikke sige nej til.

16. december Efter aftale satte julemanden nisserne af ved kæmpehøjen, hvor de boede. - Farvel og god jul, råbte han, og susede afsted igen. Men hvordan var det dog vore tre nisser var kommet til at se ud? De var snehvide over det hele - stive og helt overisede. Nissefaranders følte på sit skæg, det var stivfrosset - lige til at knække af, det gjorde han heldigvis ikke. En nissefar skal j o have et stort hvidt skæg, ellers er han nemlig ikke en rigtig nissemand. - Ja, nu ved vi altså, hvad der sker, når man kører gennem en lille hvid sky, sagde oldemor leende, - jeg føler mig stiv som en pind, men sjovt var det. Skal vi tage en hoppetur, foreslog hun, - så kommer vi nok til at ligne os selv igen.

17. december Efter hoppe turen skyndte nisserne sig ind i kæmpehøjen. Så godt de nu kunne - stive i benene var de stadig. Det gik dog hurtigt over da de kom ind i køkkenet, hvor nissemorninna stod og bagte de dejligste æbleskiver. Der var så varmt, at isen smeltede af, og det gode humør kom atter frem. For hvem bliver ikke i godt humør ved synet og lugten af lækre æbleskiver? Nissemorninna skulle selvfølgelig høre om alle besværlighederne under køreturen. Hun var glad for, at det ikke var en sort sky, de var kørt igennem, for så var de j o kommet til at se ud som rigtige skorstensfejere og skulle have vasket sig, og det var der ingen af dem, der brød sig om.

18. december De tre nisser og Zuki fik hver en stor skål risengrød - næh, der vankede ingen æbleskiver endnu. Da de havde spist, gik de i skoven for at hente juletræet de skulle danse omjuleaften. Nissemorninna ville absolut have skovens største træ, men da det ikke kunne stå i kæmpehøjen, valgte nissefaranders et mindre, men meget smukt træ. Sylvester og Valdemar gik og glædede sig til, når træet skulle pyntes, det blev altid gjort lillejuleaften. Det var så spændende at se, hvad der var i alle hjerterne og kræmmerhusene. De håbede, at det blev noget rigtigt lækkert. Husk nu lille Sille at der skal puttes snoller eller småkager i hjerterne.

19 december Nissernorninna havde, som alle andre mødre, meget travlt de sidste dage før jul. NissepigenSille måtte derfor passe på Lillezuki, men hun var ikke let at passe - især ikke når der stod et fad æbleskiver på bordet. - Må ikke, skreg Sille for mindst tiende gang, - du må lige som vi andre vente til det bliver juleaften. Musene, ja de sad bare og ventede på, at Lillezuki skulle få held til at vælte bordet, så æbleskiverne ville skvatte ned på gulvet. Ost var godt, syntes de, men æbleskiver var endnu bedre.Det vidste nissemorninna, så hun trillede lige så stille nogle stykker ned til dem - de skulle da også vide, at det snart var jul. Nissemorninna sad og bandt røde bånd om æbleskiverne, mon ikke de skulle hænge på juletræet også.

20. december I mange år var det julemanden der havde pyntet juletræet, og det havde altid været meget smukt - med masser af overraskelser på. Men i år synes nissemorninna, at det skulle pyntes helt anderledes end de foregående år, så derfor ville hun gøre det selv. Det var oldemor kun glad for. Hun slæbte den store kasse hun havde haft med undenfor kæmpehøjen, hvor den blev åbnet under stor nysgerrighed af dyr og fugle. Hun havde tænkt på dem alle - store som små. Der var roer til rådyret, æbler til grævlingen, nødder til egernet og frø til fuglene. Mon jeg også får et kålhoved? tænkte Mikkel Ræv, da haren fik et. Det fik ræven nu ikke.

21. december Nede fra bunden af kassen trak oldemor et stort dejligt kødben frem, og det var noget, Mikkel Ræv kunne lide. Nu var det blevet lillejuleaften, og nissemor var ved at pynte juletræet. Man kan vist godt sige, at det var en hel ny måde at gøre det på. Der kom hverken hjerter eller kræmmerhuse på grenene, dem havde Lillenis nemlig pillet i stykker, og der havde ikke været tid til at klippe nyt julestads. Derfor var det, at nissemor havde bagt så mange æbleskiver. De havde fået røde bånd på og så meget festlige ud sammen med de mange lys og julestjernen i toppen. Den havde Lillenis heldigvis ikke fået ødelagt. Nissemor var spændt på, hvad familien ville sige til den ny julepynt, selv var hun meget tilfreds med resultatet.

22. december - Ih, hvor er nissemorninna dog længe om at pynte juletræet, sagde Lillenis, - jeg er lige ved at få mavepine af bare spænding. Men netop i det samme slog nissemorninna døren op til julestuen, og der stod træet i al sin glans. Alle var enige om, at så smukt et juletræ havde de aldrig haft før, og nu var ingen kede af, at Lillenis havde ødelagt pynten fra sidste. år. De gyldne æbleskiver med røde bånd om maven så kønne ud på det grønne træ, og så var der det gode ved den ny pynt, at den kunne spises. Juletræet blev beundret længe, før man dansede om det. Nissefamilien sang alle de gamle kendte julesange, og først da lysene var brændt helt ned, holdt dansen op. - Glædelig jul, allesammen, råbte nissefaranders - og værsågod, nu må I spise pynten og få julegaverne. Det var lige, hvad nisseungerne havde ventet på. Det gik så hurtigt med at få fat i æbleskiverne, at nissefaranders måtte holde på træet - ellers var detvæltet. Selv katten som var lidt kræsen, kunne lide æbleskiverne, den spiste mindst fem. Nissemorninna undrede sig over, at demange æbleskiver hun havde været flere timer om at bage, kunne bliver spist på så kort tid.

Oldemor klappede i hænderne, nu skulle der leges. Hun kendte alle de sanglege der var til. Jeg gik mig over sø og land'- og "Så går vi rundt om en enebærbusk'- og mange, mange andre. Til allersidst legede de blindebuk, og det var næsten det sjoveste. - Vil I med udenfor? spurgte Oldemor, - så kan I se, hvad jeg har i tasken. Nisseungerne stormede ud, de havde mange gange gættet på, hvad der mon var i den. Hun dykkede ned i tasken og med begge hænder smed hun konfetti højt op i luften, det blev gjort mange gange, for hele tasken var fuld, det lignede det dejligste festfyrværkeri. Ingen kunne vist ønske sig en mere festlig afslutning på en vidunderlig juleaften, nisseungerne glemte den i hvert fald aldrig.

24. december Den store stilhed havde sænket sig over kæmpehøjen, hvor Nissefamilien boede. Nissefamilien var gået til ro og sov trygt. Skovens dyr og fugle gjorde det samme - undtagen skovuglen. Den havde taget sig en lur midt på dagen for at opleve julenat, hvor alt var så stille og fredfyldt. Sneen dalede langsomt og blødt ned over det hele og slettede alle spor ud efter de travle nisser og dyr. Juleaften - den dejligste aften i hele året - var forbi, men jeg ved, at både nissefamilien og den rare skovugle allerede glæder sig til næste år, når det igen bliver jul. Og husk så drenge og Sille at I skal lægge foder ud til dyrene, for de kan tale sammen Julenat og så siger de nok til hinanden her er rart at være her bliver vi hele vinteren, for Sille, Valdemar og Sylvester vil nok fodre os når det er rigtig koldt.

Så drenge nu prøver vi at lave jeres egen julekalender
Klik på billedet